Radio Timbuktu

Guitarist og komponist Niclas Knudsen er et velkendt ansigt på den danske musikscene og har blandt andet spillet med folk som Adam Nussbaum, John Tchicai, David Liebman, Ray Anderson, Billy Preston og Tom Jones. Ibrahim Electric, som han leverer størstedelen af det kompositoriske materiale til, har han turneret intensivt med i ind og udland igennem de sidste 10 år. Med Radio Timbuktu har Niclas sat fokus på hans glæde ved afrikansk musik. Radio Timbuktu har rytmikken og groovet i centrum. Toner og rytmer fra det afrikanske kontinent bliver blandet med amerikansk blues, reggae og funk og bliver spillet med den legende tilgang til musik som musikernes baggrund i jazz afstedkommer. Repetoiret består blandt andet af “Tippi Tabu”, en historie om en smertefuld oplevelse I en indiansk svedhytte, “Yamshala”, et misforstået etiopisk glædesudbrud og “Fela Boogie”, et møde mellem Fela Kuti og Charles Mingus. Rytmegruppen har, udover at spille adskillige turneer i DK, været på turne i Burkina Faso i både 2012 og 2013 med et hold afrikanske musikere og spillede begge gange på Ouagadougou Jazzfestival.

Bandet består af:

Niclas Knudsen (Ibrahim Electric) - Guitar

Jakob Munck Mortensen (DRBB) - Tuba, Pølsehorn

Mads Andersen (Marie Key) - Trommer

Lars Vissing (Lukas Graham) - Trompet

Mads Hyhne (Caroline Henderson) - Trombone